Rummeligt og meget velholdt, helårsanvendeligt sommerhus!
Super alternativ til helårsbolig for pensionister og velegnet til familien, der ønsker god plads i ferieboligen.
Her er kræset om udelivet med hyggelig og velholdt have med hyggekroge, tepavillon og drivhus med indlagt vand. Hertil flere gode udhuse og carport.
Indenfor er en hyggelig atmosfære, og huset er indrettet med: Entré, stort badeværelse med brus og gulvvarme, rummeligt soveværelse, stor stue med brændeovn og åben forbindelse til køkkenet via spiseplads. Fra spiseplads/alrum udgang til dejlig udestue, terrasse samt haven.
Ejendommen er meget velholdt og klar til nye beboere fra efteråret 2025.
En rigtig hyggelig plet i Vellerup Sommerby. Kom og se nærmere.
Sommerhusområdet i Vellerup er velegnet til cykel- og løbesport, og der kan fiskes og bades i Isefjordens friske vand. Der er stiforbindelse til fjorden, og området er særdeles naturskønt. Isefjorden har godt og friskt fiske- og badevand og er populær blandt kajakfolket og kitesurfere.
Området er velordnet og med gode trafikale forbindelser til Roskilde og Holbæk, hvor man kan shoppe en lørdag formiddag og nyde resten af weekenden i den hyggelige have i eget fritidshus.