Juulsbjergvej 3, Dalby Huse, 3630 Jægerspris

Utraditionelt fritidshus - helårsanvendeligt og med lækker lys kvalitets-udestue.

Hyggelig fritidsbolig med 1. sal, synlige bjælker, lyse bræddegulve, lyst køkken og bad samt effektiv træ-pillebrændeovn og en lækker lys udestue. Flot lysindfald fra velux-vinduer i køkken og stue.

Indeholder: entre/hall med lyse klinkegulve, badeværelse med brus og gulvvarme, køkken, 1 soveværelse, stue opdelt i tv-stue og spisestue. Fra stuen udgang til udestue med udgang til have og terrasse. Fra hall trappe til 1. sal med stort soveværelse med udgang til altan og 1 gennemgangsværelse (evt. garderobe/kontor).

Sydvendt ugenert nem have med randbeplantning. Opvarmning ved varmepumpe (luft til luft) eller nyere effektiv træpillebrændeovn.

Et anderledes fritidshus, med rå rustik bohemeagtig stil og indretning. Der er mulighed for god internetforbindelse (fiber), ligesom der er lille købmand i nærområdet og velfungerende Dagli Brugs i Dalby 2 km væk.

Køretid til København er ca. 45 min.

Området er et lille, ældre, kloakeret sommerhusområde, få km fra Jægerspris by med gode indkøbsmuligheder og mulighed for kulturelle oplevelser på Jægerspris Slot og en dejlig gåtur i Jægersprisskovene, og ikke mindst den skønne og børnevenlige badestrand ved Dalby, der er beliggende få minutters gang fra ejendommen.

Blev du nysgerrig og vil se/høre mere? Book din fremvisning nu på 3140 9000

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.