Enghaven 7, Gerlev, 3630 Jægerspris

Nedlagt landbrug!

Stil, stemning og atmosfære.

4 længet ejendom midt i Gerlev. Smuk og præsentabel tidligere landbrugsejendom, beliggende midt i Gerlev landsby, kun 4 km. til Frederikssund - med det store indkøbscenter Sillebroen og S-tog med 10 min. drift til København.
Naturskøn omegn og kun 1 km til stor golfklub. Desuden tæt på Roskilde Fjord og 2 x broforbindelse til Frederikssund.

Flot gammel gårdsplads og oceaner af plads - 250 m2 bolig og 440 m2 driftsbygninger. Grundareal anslået efter frastykning af landbrugsjord ca. 5.000 m2.

Ejendommen opvarmes ved fjernvarme og brændeovn, og kan straks tages i brug af ny ejer, men kan også bære en renovering/modernisering.

Indeholder: Entre, hall, badeværelse med brus og lyst soveværelse. Fra hall flot trappe til 1. sal med 2 gode værelser og stort uudnyttet loftsrum.
Fra hall indgang til lys og venlig opholdsstue med brændeovn og udgang til sydvendt terrasse med kig til den smukke gamle landsbyhave.
Fra stuen videre adgang til flot og rummelig spisestue med stukloft og stort spisekøkken med bagindgang/bryggers, toilet og spisekammer.

Der er under stuehuset en unik kælder med synligt kampestensfundament. Kælderen rummer vaskeri og fjernvarmeinstallation, men vil være velegnet til vinkælder og man cave.

Driftsbygningerne indeholder p.t. værksted, brænderum, garage, staldbygning og højloftet lo. Endvidere ældre maskinhus bag ejendommen.

Ejendommen er under udstykning/frastykning af landbrugsarealer.

En spændende ejendom, midt i landsbyen Gerlev, der har Kro og gadekær og under 1 times kørsel til København.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.