Sæbyvej 6, 4070 Kirke Hyllinge

En ejendom ud over det sædvanlige! Fuldendt stil går igen i både hus og have.

Flotte, indbydende stuer med stuk og højt til loftet. Høje paneler, udskæringer i paneler og gerigter, oprindelige døre og flotte gulve er blot nogle af de ting, der gør denne ejendom speciel. Overalt er nyt og genbrug kombineret til et stilrent og harmonisk hjem. Det utrolig flotte og gennemførte orangeri og den flot anlagte have fuldender stilen. Hertil kommer stor udhusbygning med opvarmet kontordel og flere rigtig gode udhuse.

Ejendommen er oprindeligt opført i 1906 af byens dyrlæge og har fungeret som dyrlægebolig i mange år frem. Den er utrolig præsentabel og indbydende. Fra indgangen mødes du af en flot hall, hvorfra der er adgang til to lyse stuer en suite med flotte bræddegulve, stuk i loftet og udgang terrassen. Endvidere brændeovn til hygge på de kølige dage.

Ligeledes adgang til skøn spisestue med høje paneler og flotte, oprindelige fletparketgulve i egetræ. Herudover i stueplan dejligt stort køkken med spiseplads og udgang til sydvendt terrasse mod det store og virkelig flotte orangeri. Baggang og badeværelse med brus.
På 1. salen findes lys repos, 3 værelser (2 store og et mindre) samt dejligt, stort nyere badeværelse med brus. Fra det ene værelse er der udgang til skøn, vestvendt tagterrasse, hvor mange gode stunder kan nydes.

I den store udhusbygning er enden mod indkørslen indrettet med opvarmet kontor med tilknyttet grovkøkken og vaskeri. Herfra kan der drives f.eks. liberalt erhverv eller måske et lille værksted.

Den flotte have er et kapitel for sig. Den er inddelt i flere hyggelige rum med randbeplantninger af flotte blomster og buske og med det skønne orangeri som midtpunkt. Orangeriet er opført af gamle hvælvede vinduespartier fra bl.a. Præstø Banegård og med marmorgulv. Her er den skønneste atmosfære og med en varmeovn kan orangeriet danne rammen om hyggestunder året rundt.

Ejendommen er moderniseret med en kærlig respekt for huset. Her er inden for de seneste 22 år opgraderet stort set hele vejen rundt. Tegltag fra 1998, vinduer fra 1998/2004 med energi- og termoruder, gulvvarme, isolering, køkken er alt sammen opgraderet i sælgers ejertid. Her er opvarmet ved naturgas, og der er gulvvarme i det meste af stueplanet. Her er indlagt fibernet, så fremtidens internet er sikret.

Vi kunne skrive meget, meget mere, men vi vil hellere invitere dig indenfor til en fremvisning på Sæbyvej 6. Så ring og book en tid på tlf. 31 40 90 00 og oplev denne perle.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.