Hjortevænget 21, 4050 Skibby

Nyere 0-energi villa på stor lys og solrig grund

Super beliggenhed på lukket vænge, direkte til sydvendt plantage/skovområde.

Fantastisk flot næsten ny villa, med jordvarmeanlæg, kalk-anlæg, solpanel-tag, lavenergivinduer, genvex, vandspareanlæg der anvender regnvandet til toiletskyl, tøjvask og udendørs vandhane. Stor grund på 1331 m2 med sydvendt solrig have med 40 m2 træterrasse.

Superlækker ny villa, individuelt byggeri med tanke for bæredygtighed og god varmeøkonomi - Meget billige driftsudgifter og derudover får man fantastisk god stemning, stil og indretning: bl.a. kæmpe stor stue/åbent køkken/alrum med loft i kip, 4,5 m loftshøjde, stort vinduesparti mod syd/karnap trækker lys og den omkringliggende natur helt ind i huset. Boligen har bl.a. 4 store lyse værelser, 2 lækre badeværelser, hvor det ene nærmest har spa-stemning, flotte massive bambusgulve, soveværelset har walk-through garderobe og eget stort badeværelse med lækre materialer. Flot sort køkken med quooker og ultralækre hvidevarer, bl.a. Gaggenau kogeplade med integreret udsugning/emhætte - Villaen er desuden udstyret med centralstøvsuger, kalkanlæg og genvex + indbygget kaffemaskine og naturligvis gulvvarme overalt..

Udvendig er ejendommen enkel og stilren og der er lagt vægt på minimal vedligeholdelse i årene fremover - kom og se, hvad man får for pengene i Skibby.

En rigtig lækker ejendom i et godt område. Ejendommen er beliggende i attraktivt, børnevenligt kvarter tæt på skole og 0-6 års daginstitution. Den mest fantastiske natur findes i gåafstand ved Selsø, hvor Møllekrogen og Skrivernæbbet ligger blot 1,6 km fra ejendommen via stisystem.

Skibby er Hornsherreds centrum og har det meste i indkøb med 3 supermarkeder, 2 byggemarkeder, flere genbrugsbutikker, blomster og brugskunst, ligesom her er en god og hyggelig biograf. Hvad man ikke finder i byen, kan købes i Frederikssund, Roskilde eller Holbæk, som alle ligger inden for 15-25 minutters kørsel. Den offentlige transport er god, og køreafstanden til Storkøbenhavn er netop væsentligt forkortet med åbningen af den nye Kronprinsesse Marys Bro over Roskilde Fjord.


.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.