Hyllingeriis 91, Østby, 4050 Skibby

Dejligt fritidshus på ugenert grund.

Huset er lyst og indbydende med en god rumfordeling, der giver plads til hele familien. Her får du ægte sommerhushygge, hvor samvær og udeliv er i centrum.

Ejendommen er renoveret i 2014 og fremstår indflytningsklar.

Huset er på 65 kvadratmeter fordelt på en lille, hyggelig udestue/forstue, dejlig stue med brændeovn og i åben forbindelse med spisekrog og køkken. Fra køkkenet udgang til lille hyggekrog/terrasse.
Her er hele tre værelser, det ene stort og med skabe. Herudover godt, lyst badeværelse med klinker.

Mod syd, med adgang fra forstuen, ligger en stor, delvist overdækket terrasse, hvor sommeraftnerne kan nydes til fulde. Haven besøges jævnlig af både råvildt, fasaner og egern.

På grunden findes yderligere en carport med godt udhus i forlængelse. Derudover er der brændeskur samt endnu et udhus samt udebruser.

Indkøb kan foretages i Skuldelev, hvor der er velassorteret Dagli'Brugs, og skal der købes stort ind, fås det hele i Skibby 10 km. flot naturkørsel fra ejendommen.

Kom og se nærmere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.