Mågevej 5, Sønderby, 4050 Skibby

Fantastisk udsigt over eng og skov

Rummeligt utraditionelt fritidshus med meget anvendelig underetage og udsigt mod eng og skov og 2 min. gang til Roskilde Fjord og Sønderby Havn. Sprossevinduer, charme, opvarmning ved varmepumpe (luft til vand), der leverer bekvem gulvvarme i stueetagen. 2 badeværelser. Stort udhus/carport.

Dette skønne fritidshus er beliggende i meget naturskønt og populært ældre sommerhusområde med egen havn. Eventuelt mulighed for bådplads.

Ejendommen er opført i god kvalitet, men kan bære en opdatering af bl.a. køkken og bad.

Fritidshuset er helårsanvendeligt og indeholder: Entre, badeværelse med brus, nedgang til underetagen, stue og spisekøkken og udgang til hyggelig svalegang, hvorfra udsigten og naturen kan nydes. Underetagen består af stort badeværelse, soveværelse, opholdsrum /værksted med. brændeovn. Der er fra underetagen udgang til udekøkken og bryggersrum.

En spændende ejendom med rigtig god beliggenhed og rigtig god udhusplads.

Sønderby har et autentisk landsbymiljø blandt andet via Bylauget, med mange sociale begivenheder og aktiviteter henover året. Her er både skov og strand og skøn natur i gå- og cykelafstand, samt en lille hyggelig havn. Roskilde Fjord er velegnet til fiskeri, sejlsport og kajaksejlads, og Østskoven kan nydes året rundt. København nås på ca. 50 min. På vejen fra Skibby mod Sønderby kommer man forbi fuglereservatet ved Møllekrogen, Selsø Slot og Selsø Kirke. Sønderby har desuden en kro og et unikt og velfungerende kultur- og bryghus, og dette byder bl.a. på forfatterforedrag, rejseforedrag og biavlerforedrag samt livestreaming fra Århus universitet, ligesom der sælges lokalproducerede ting som honning, strik , ØKO sæber m.m. Her kommer man hinanden ved og har et stærkt fællesskab, bankospil, strikkeklub, og byens indbyggere glæder sig over og tager godt imod nye tilflyttere, så er ønsket et trygt og godt nærmiljø for den unge familie, eller som seniorer, er dette et rigtigt godt tilbud. Skibby er nærmeste handelsby - ca. 6 km. Her kan du handle ind, gå i biografen og dyrke sport, og i Skuldelev findes Brugs med kundevenlige åbningstider.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.