Beskrivelse

1. række – Autentisk sommerhusstil – unikt og henrivende sommerhus med sin helt egen historie, sjæl og charme.

Nyd naturen og fjordens liv på tætteste hold i dette skønne sommerhus, som har været i samme families eje i flere generationer, og som nu skal videre til nye glade ejere.

Stor naturgrund, direkte til Roskilde Fjord – nyd udsigten fra stue og veranda over den 8000 m2 store grund, med rigt dyreliv. Store fugletræk passerer på deres vej mod Fuglereservatet ved Selsø Sø og Møllekrogen, og rådyr og fasaner har deres daglige gang lige udenfor vinduerne og de senere år har også havørnen været gæst på et hemmeligt sted i nærheden.

Huset er et rustikt og charmerende træ-sommerhus, opført 1920, og i en stil og kvalitet fra en helt anden tid. Småsprossede vinduer, skønne gamle bræddegulve, højt til loftet og en rigtig god indretning, med stue/spisestue med brændeovn, 2 værelser, køkken og lækkert nyere badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Fra køkken trappe til hems. Der må ikke ændres/tilbygges på ejendommen udvendig, men den gode indretning og kvalitet gør det heller ikke umiddelbart nødvendigt – her er charme, hygge, køkken og bad, vand og varme og natur og fjordliv lokker lige udenfor vinduerne.

De gamle fiskere kan fortælle historien om, hvordan huset, der oprindeligt var ejet af en trælasthandler i Lynæs/Hundested, og var billetkontor til tidligere tiders færgesejlads på Fjorden, ankom sejlende og fandt sin nuværende unikke placering.
I sommerhalvåret ses livlig trafik på fjorden af små og store både. Måske er man heldig at se et vikingeskib fra Roskilde Vikingeskibsmuseum på fjorden. Ejendommen ligger meget tæt på findestedet for de verdenskendte vikingeskibe, som nu kan ses på Roskilde Vikingeskibsmuseum.

Beliggenheden er på kanten af Nationalparken ” Skjoldungernes Land”. Link:https://nationalparkskjoldungernesland.dk/. Området ved Skuldelev Strand er en lille, superhyggelig og eksklusiv sommerhusudstykning – Fjorden er særdeles populær blandt kajakroere, fritidsfiskere og lystsejlere.
Her kan jeres gæster ankomme fra søsiden, idet Skuldelev Havn er nærmeste nabo.

Den nye Kronprinsesse Marys Bro, som åbner i sept. 2019, kan ses fra ejendommen mod nord, og gør beliggenheden endnu mere interessant i fremtiden, og vil forkorte køretiden til København.

Dette er en ejendom af de sjældne, og den henvender sig især til livsnydere, kunstnere og folk der har brug for at stresse af fra en travl hverdag.

Autentisk og direkte til Roskilde Fjord

Strandvejen 74, Skuldelev, 4050 Skibby

2.995.000 kr.
Sagsnummer: 19-617M
Nøgletal
Kontantpris : 2.995.000 kr.
Udbetaling : 150.000 kr.
Ejerudgift : 2.087 kr.
Brutto ex. ejerudgift : 12.983 kr.
Netto ex. ejerudgift : 11.028 kr.
Boligareal : 62 m2
Grundareal : 8210 m2
Etagertotal : 1
Antal rum : 4
Byggeår : 1920
Dokumenter
Mægler info
Kontakt mægler
Jeg vil gerne kontaktes
Bestil fremvisning
Style Selector
Select the layout
Choose the theme
Preset colors
No Preset
Select the pattern